NY SOCIALDEMOKRATISK FORTÆLLING? // ANMELDELSE – “Hele den epoke, der byggede på økonomisk vækst med den hidtidige velfærdsstat efter 2. Verdenskrig, har været ”overforbrugende” og ”overudnyttende” over for naturen. Det må slutte nu … vi må bygge samfundet op på nogle nye og andre mål end økonomisk vækst.” Kan to yngre socialdemokrater dreje det gamle parti hen mod en ny fortælling? Erik Christensen skriver om Bjarke Dahl Mogensen og Rune Detlif Baastrups nye bog: “Efter Festen. Nye veje til et bedre samfund uden vækst“. Han kalder den for “en overraskende god og kættersk debatbog”, der har potentiale til at forandre partiet.
“Efter Festen. Nye veje til et bedre samfund uden vækst” er på flere punkter en usædvanlig bog, men det er ikke, fordi dens synspunkter er grundlæggende nye. Tværtimod har de været kendt og fremsat i de sidste 50 år efter bogen Grænser for vækst udkom i 1972 i kølvandet på Romklubbens skelsættende rapport af samme navn.
Synspunktet er kort sagt, at økonomisk vækst ikke er forenelig med overgangen til et bæredygtigt samfund.
De to forfattere skriver for, at deres børn kan vokse op i et samfund, der har foretaget nogle radikale indgreb for at dreje samfundet i en bæredygtig retning
Det nye er, hvilke personer der nu fremsætter en sådan påstand.
Det er nemlig to socialdemokratiske forfattere med en vis politisk indflydelse. Den ene er sociolog Rune Detlif Baastrup, som har været rådgiver for Socialdemokratiet, og som nu er direktør for Teknologirådet. Den anden er økonom Bjarke Dahl Mogensen, og han arbejder som nuværende politisk chef og rådgiver for Socialdemokratiet på Christiansborg.
De to kalder sig selv for ”politiske dyr” – de er med andre ord insidere fra roller som rådgivere og sparringspartnere til politiske beslutningstagere, der er vant til at arbejde sammen med ledende politikere.
De er også begge relativt unge mennesker, som er alvorligt bekymrede for klimakrisen: Den ene er først i 30’erne, den anden er først i 40’erne. De skriver for, at deres børn kan vokse op i et samfund, der har foretaget nogle radikale indgreb for at dreje samfundet i en bæredygtig retning.
Hele den epoke, der byggede på økonomisk vækst med den hidtidige velfærdsstat efter 2. Verdenskrig, har været ”overforbrugende” og ”overudnyttende” over for naturen. Det må slutte nu
De kalder bogen Efter festen, fordi de har erkendt, at hele den epoke, der byggede på økonomisk vækst med den hidtidige velfærdsstat efter 2. Verdenskrig, har været ”overforbrugende” og ”overudnyttende” over for naturen.
Det må slutte nu, vi må erkende nogle sandheder og bygge samfundet op på nogle nye og andre mål end økonomisk vækst.
Vækst gør os ikke lykkelige
Bogen består af to dele. I den første del analyserer de to forfattere problemet med økonomiens vækst i forhold til naturen og de menneskelige behov i samfundet. Her viser de, at den nuværende vækst er i konflikt med naturen, at vækst ikke gør os lykkelige, og argumenterer imod de mest almindelige indvendinger, der fremføres imod et bæredygtigt samfund uden vækst.
Antagelsen er, at der ikke findes en absolut knaphed på natur, men kun en relativ knaphed, samt en forkert antagelse om mennesket, der siger, at mennesket har uendelige materielle behov
Bogens synspunkt er, at den dominerende nationaløkonomi bygger på nogle forkerte grundantagelser. Man opererer med en antagelse om naturen, der siger, at der ikke findes en absolut knaphed på natur, men kun en relativ knaphed, samt en forkert antagelse om mennesket, der siger, at mennesket har uendelige materielle behov.
Heroverfor stiller bogen en anden antagelse: at der findes planetære grænser for økonomiens omfang og dermed en absolut knaphed på naturressourcer, og at man vedrørende menneskelige behov må skelne mellem begrænsede basisbehov og uendelige luksusbehov.
Økonom Bjarke Dahl Mogensen er den ene af de bogens to forfattere. Han arbejder som rådgiver for Socialdemokratiet på Christiansborg.
Foto: Jonas Fedder Witt
Fremtidens økonomi må have et økologisk loft og et socialt gulv
Med disse grundantagelser på plads må fremtidens økonomi indrettes inden for de planetære grænser, inden for et økologisk loft og samtidig befinde sig inden for et socialt gulv, der angiver, at alle mennesker får tilfredsstillet deres materielle basisbehov.
Økonomien skal med andre ord respektere både naturens og menneskenes grænser for et vellykket liv. Det svarer til billedet på grundmodellen i Kate Raworths doughnut-økonomi.
De to forfattere vover at komme med en klar konklusion: at det er den økonomiske vækst, der er den største problemskaber. Og det gør de, fordi de bygger på de nyeste danske miljøtal samt data fra de internationale miljøorganisationer.
Der må ske en reduktion af den økonomiske vækst af det materielle fodaftryk. Man må få en nulvækstøkonomi og en bæredygtig udvikling uden vækst
De danske tal viser nemlig klart, skriver de to, at den hidtidige reduktion af CO2 slet ikke har været tilstrækkelig.
Der er sket en vis relativ afkobling mellem BNP og miljøeffekten, så en given negativ miljø-, natur- eller klimaeffekt er blevet reduceret, selvom økonomien er vokset – men den absolutte afkobling mellem BNP og miljøeffekterne har slet ikke været tilstrækkelig, og det er usandsynligt, at den vil blive det.
I bogen føres der en dybtgående argumentation, hvor de seneste data og teoretiske argumenter for og imod fremlægges.
Deres velargumenterede konklusion er klar. Der må ske en reduktion af den økonomiske vækst af det materielle fodaftryk. Man må få en nulvækstøkonomi og en bæredygtig udvikling uden vækst.
Forfatterne tilbyder gode svar til kritikerne af nulvækst
De bedste og mest originale afsnit i bogen er dem, hvor de to forfattere gennemgår de indvendinger, man ofte møder, imod at standse den økonomiske vækst. De bliver tilbagevist en efter en.
Et forsvar for den økonomiske vækst er, at væksten har muliggjort en udjævning i indkomstforskelle, og at kampen om samfundskagen bliver hårdere, når kagen ikke vokser.
Den økonomiske vækst er netop blevet en ulighedsmotor, der øger forskellen mellem top og bund
Heroverfor viser de, at den økonomiske vækst netop er blevet en ulighedsmotor, der øger forskellen mellem top og bund. Desuden viser forfatterne, at de vækstskabende reformer, der er blevet indført de senere år, også har vist sig ulighedsskabende.
Danmark er på vej imod en anden arbejdsmarkedsmodel, hvor organiseringsgraden er faldende blandt andet på grund af EU’s østudvidelse.
En anden indvending, der ofte fremføres imod kritikken af den økonomiske vækst, er, at dem med de korteste uddannelser og de laveste indkomster rammes hårdest, hvis væksten standser, at klima- og miljøtiltag imod væksten med andre ord vender den tunge ende nedad.
Her fremfører de to forfattere, at den grønne omstilling ikke behøver vende den tunge nedad, hvilket dansk industrihistorie og aktuelle beregninger viser.
Endelig fremføres det ofte, at den menneskelige natur står i vejen for nulvækst. Mennesket er en overudnyttende race, ”en selvisk pest på jordkloden”. Men her undervurderer man, at menneskets natur er meget mere sammensat med en meget stor omstillingsevne, modstandsdygtighed og ukuelighed.
“Det nye systemskifte” – et nyt socialdemokrati
I anden del, som de kalder ”det nye systemskifte”, tilbyder bogen en række tiltag, der skal realisere målsætningen om et bæredygtigt samfund uden økonomisk vækst.
Opinionstal for en grøn omstilling, en klimalov og et klimaråd, kommunale tiltag og en begyndende grøn bevægelse i fagbevægelsen og erhvervslivet tages alle som tegn på, at et sådant nødvendigt systemskifte allerede er i gang.
Det kræver en helt ny bæredygtig samfundsfortælling for Danmark, hvis udviklingen skal vendes
Men hvad så med Socialdemokratiet?
De to forfattere gennemgår hele den socialdemokratiske historie og må konstatere, at det i særlig grad har været Socialdemokratiet, der har argumenteret for nødvendigheden af økonomisk vækst som forudsætning for den danske flexicurity model og for at løse en række samfundsproblemer.
I dag er det forestillingen om grøn vækst, der dominerer. Men de finder dog Socialdemokratiets principprogram fra 1977, der sagde, at ”vort uhæmmede forbrug af råstoffer og energi ikke kan fortsætte” som en undtagelse.
Det kræver altså en helt ny bæredygtig samfundsfortælling for Danmark, hvis udviklingen skal vendes. Brundtland-rapporten fra 1987 skabte et fundament, men her er det nødvendigt at ”lægge den grønne vækstambition på hylden” og gøre op med ”vækst i BNP som politikkens kongetal”.
Otte skridt på vej mod systemskiftet
Bogen sluttes af med en fremlæggelse af otte skridt, der kan hjælpe på vej til systemskiftet:
- Det er nye styrende mål for samfundet
- Flere juridisk bindende natur- og miljømål
- Et opgør med forbrugssamfundet og dets reklamer, så varernes holdbarhed og kvalitet sikres, og reparation og vedligeholdelse fremmes
- Et opgør med det ubæredygtige landbrug, hvor der gives mere plads til natur og klima
- Grønne frikommuner
- Nedsættelse af arbejdstiden
- styrkelse af den folkelige handlekraft
- Og endelig et forslag om at gøre grønne kolonihaver til allemandseje.
Bedst og mest konkret er afsnittet om landbruget.
I bogen savner man et europæisk og globalt perspektiv på debatten om økonomisk vækst. Det kunne have nuanceret debatten, fordi der i lavindkomstlandene er behov for en økonomisk vækst, samtidig med at væksten drejes i retning af en ligevægts- eller nulvækstøkonomi i de højtudviklede lande.
Dette kunne danne grundlag for en mere ydmyg vækstdebat, hvor man altid ser konkret på vækstspørgsmålet og spørger – vækst i og til hvad?
Og man kunne have skelnet mere klart mellem vækst og udvikling. Vækst betyder at vokse, at blive større ved at optage stof, hvorimod udvikling betyder at øge og realisere nogle potentialer, at bringe disse i en bedre og mere fuldstændig stand.
Vil en ny socialdemokratisk generation gribe lejligheden til at koble sig på den ny fortælling for et bæredygtigt Danmark?
Samlet set er det en overraskende velskrevet og god politisk debatbog, som er specielt velegnet til politisk ideologisk debat internt i Socialdemokratiet, på venstrefløjen i en afklaring af fløjens forhold til Socialdemokratiet i fremtiden og generelt i samfundet.
Som bogen også understreger, må opgøret med den økonomiske vækst som den dominerende samfundsideologi tages i hele samfundet og blandt alle politiske partier, hvis et nyt systemskifte skal lykkes.
Socialdemokratiet står måske over for et lederskifte. Denne bog er kættersk i forhold til den herskende ortodoksi. Nye synsvinkler, nye paradigmer har størst chance for at trænge igennem, når der samtidig sker skift i ledelsen af organisationer. De to forfattere har skabt en åbning.
Vil en ny socialdemokratisk generation gribe lejligheden til at koble sig på den ny fortælling for et bæredygtigt Danmark?
Læs mere af Erik Christensen her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
