Kimen til et nyt rødt-grønt samarbejde?

Sommeren har varslet opbrud i det politiske landskab. Samarbejdet i regeringen knager. Vil Mette Frederiksen forlade dansk politik? Måske/måske ikke. Kræver det en genforhandling af regeringssamarbejdet? Kommer regeringen til at holde?

Under alle omstændigheder er det tid til eftertænksomhed. For venstrefløjen er det tid til at forberede sig på en tid efter SVM-regeringen. Det kan vise sig at blive snart.

En ny bog fra to fremtrædende socialdemokrater – som slet ikke har fået den opmærksomhed, den fortjener – lægger på nogle punkter flere spændende spor ud for, hvordan man kunne tænke sig et rødt-grønt samarbejde kunne genetableres.

Bogen, jeg hentyder til, er ”Efter Festen. Nye veje til et bedre samfund uden vækst.” Den er skrevet af Bjarke Dahl Mogensen (BDM) og Rune Detlif Baastrup (RDB). Bjarke Dahl Mogensen er politisk chef for Socialdemokratiets politiske sekretariat på Christiansborg, og Rune Baastrup er direktør for Teknologirådet.

Et samfund, der ikke bygger på økonomisk vækst

De kalder bogen ”Efter festen”, fordi de har erkendt, at hele den epoke, der byggede på økonomisk vækst med den hidtidige velfærdsstat efter anden verdenskrig, har været ”overforbrugende” og ”overudnyttende” over for naturen. Det må slutte nu. Vi må erkende nogle sandheder og bygge samfundet op på nogle nye og andre mål end økonomisk vækst.

Bogen består af to dele. I den første del analyserer de to forfattere problemet med økonomisk vækst i forhold til naturen og de menneskelige behov i samfundet. Her viser de, at den nuværende vækst er i konflikt med naturen, og at vækst ikke gør os lykkelige.

Forfatterne leverer en meget dybtgående og velargumenteret kritik af den økonomiske vækst som målsætning for vores samfund. Det sker ved en teoretisk kritik af den økonomiske teori, der ligger bag den politiske målsætning, og en grundig tilbagevisning af de politiske argumenter, der oftest fremføres imod at opgive væksten som politisk målsætning.

I anden del skitserer de otte skridt, der ses som instrumenter hen mod et samfund uden økonomisk vækst. Disse otte skridt kan danne baggrund for diskussioner om at etablere et nyt politisk samarbejde mellem venstrefløjens politiske partier og de sociale bevægelser.

Gør kolonihaver til allemandseje

Det første forslag går på, at der skal opstilles nye styrende mål for samfundet, hvor FN’s verdensmål gøres meget mere forpligtende. Det indebærer også, at der skal laves flere juridisk bindende natur- og miljømål. Et andet væsentlig skridt er et opgør med forbrugssamfundet med forpligtende mål for reklamer, varernes holdbarhed og kvalitet samt for reparation og vedligeholdelse.

Andre væsentlige forslag er et opgør med det nuværende ubæredygtige landbrug og mere plads til natur og klima, skabelse af grønne frikommuner og nedsættelse af arbejdstiden.

Det hidtidige rød-grønne flertal har glemt styrkelsen af den lokale folkelige deltagelse i den grønne omstilling. Her kommer de to forfattere med en række konkrete forslag. For eksempel vil de oprette lokale grønne omstillingscentre, der kan gøre den grønne omstilling mere borgerdrevet. Men de vil også støve et gammelt socialdemokratisk forslag af: nemlig at gøre kolonihaver til allemandseje.

Første maj 1926 priste den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning livet i kolonihaverne som resultat af arbejderbevægelsens kamp for livet efter en arbejdsdag. I dag er der alt for få kolonihaver i Danmark. Det gælder i hovedstadsområdet, omkring Aarhus og på Fyn.

Som led i den grønne omstilling kan kolonihaver skabe et frirum, hvor flere lærer at passe naturen, og møder blomster, insekter og fugle på en ny måde.

Ikke uden ironi konstaterer bogens forfattere ”at kolonihaver opgjort i rent nationaløkonomiske termer er ganske unyttige. Hvis man erstatter højproduktive landbrugsjord med kolonihaver, vil BNP falde, for alle de grøntsager, der trods alt vil blive produceret, tilberedt og spis, vil ikke blive købt og solgt og derfor ikke indgå i BNP. Og det kunne jo ligefrem være, at folk fik mere lyst til at sysle med stauder og artiskokker end at gå på arbejde, hvilket vil få produktionen til at falde yderligere. Det understreger netop, hvorfor vi har brug for helt andre sigtepunkter for samfundsudviklingen, og et sjovt og efterspurgt politisk svar kunne være at give flere muligheder for at få en kolonihave”.

Kan venstrefløjen igen samarbejde med Socialdemokratiet?

Partierne på venstrefløjen – Enhedslisten, SF og Alternativet –  kan bruge bogen i et arbejde, hvor man forbereder et nyt forståelsespapir, der kan danne et nyt samarbejdsgrundlag for den regering, der kommer efter SVM-regeringen

Umiddelbart ser det ud til, at alle partierne bag den tidligere regerings forståelsespapir – inklusive De Radikale – vil kunne bakke op om mange af bogens forslag.

De Radikale vil sikkert have svært ved at acceptere forslag om at nedsætte arbejdstiden og flere af de væsentlige indgreb i forhold til landbruget.

Desuden ville det sikkert også møde modstand – specielt hos De Radikale og SF – at se de forskellige tiltag som elementer i en politik, der gør op med den økonomiske vækst som ledetråd for samfundsudviklingen.

For Socialdemokratiet har vækst været et grundlæggende element i samfundsudviklingen siden anden verdenskrig. Derfor er det hos Socialdemokraterne det rene kætteri at foreslå, at samfundet skal have andre målsætninger end økonomisk vækst. Kun under 1970’ernes oliekriser formåede Socialdemokratiet i sit principprogram fra 1977 at give udtryk for vækstkritiske synspunkter.

Hvordan behandler man kættere i religiøse og politiske organisationer med en klar ideologi med centrale dogmer? Man  forsøger først at fortie dem, dernæst begynder nogle måske at omfavne dem for at uskadeliggøre dem. Så begynder andre åbenlyst at bekæmpe dem på forskellige måde. Og hvis det så ikke hjælper, kan det ende med, at de bliver udstødt eller ekskluderet.

Men det kan selvfølgelig også ende med, at de nye ideer med tiden bliver accepteret.

Venstrefløjen kan være med til at forhindre, at denne vigtige bog bliver fortiet, kan støtte dens synspunkter og sikre at den bliver diskuteret i venstrefløjens politiske partier og platforme.

Bjarke Dahl Mogensen og Rune Detlif Baastrup: Efter festen – Nye veje til et bedre samfund uden vækst. 256 sider, Gads Forlag. Vejl. pris 265 kr.