Jeg skrev i 1972 et speciale i statskundskab om Lenins revolutionsteori. Det blev i 1973 udgivet af forlaget Modtryk. I 2016 er det blevet genudgivet af Lindhardt og Ringhof som e-bog.
Bogen giver en systematisk beskrivelse og analyse af Lenins opfattelse af revolutionens muligheder i Rusland fra 1894 til 1917.
Når jeg gav mig i kast med dette emne, skyldtes det at jeg var optaget af den såkaldte ”ulandssocialisme”. Kunne man skabe ”en afkoblet udvikling” fra det kapitalistiske verdensmarked, som man den gang talte om? Sammen med andre forventede jeg, at man i fremtiden kunne forvente en række revolutionære omvæltninger udsprunget fra ”den tredje verden”. Jeg var allerede dengang opmærksom på, at bureaukratisering og dannelsen af en lille partielite, som styrer autoritært var mulige udviklinger efter de socialistiske ulandsrevolutioner, men forventede at man ville lære af den sovjetiske fejludvikling. Det har jo siden vist sig ikke at holde. Næsten alle de såkaldte ulandsrevolutioner endte med at blive autoritære, at stivne og forkrøble. Verden viste sig at gå anderledes, end jeg forventede.